Bi-produkter


Propolis

Propolis er biernes værn mod bakterier. Bierne tætner alle sprækker og revner omkring boet / bistadet for at beskytte familien mod indtrængende bakterier.

Bierne laver propolis af harpiks og en klæbrige substans, der findes på knopskællene af specielt popler, kastanjer og nåletræer. Bierne samler denne substans og blander den med deres voks. Hertil kommer bl.a. æteriske olier, pollen, aromatiske syrer, aminosyrer, fenoler, aldehyder, vitaminer og mineraler.

Vi tygger propolis, især ved en begyndende forkølelse / ondt i halsen. Propolis kan også opløses i fx snaps, for så at drikke den.

Jeg har hørt mange beretninger om propolis virkninger. Videnskabelige forsøg har vist, at propolis har en antibakteriel virkning.


Pollen

Pollen er biernes proteinkilde. Pollen indeholder vitaminer, mineraler, fedt mm. Bierne blander pollen med honning og propolis, hvorefter det sættes i cellerne. Denne substans kaldes bibrød, hvilket laverne fodres med.

Bibrød kan tilsættes snaps og så bliver det til en honningsyp.

(Fra en kollega ved jeg, at på Bornholm er en honningsyp lavet af honning og snaps)


Gele Royal

Gele Royal er den substans, bierne fodrer dronningelarver med. Gele Royal består af vand, protein, frugt- og druesukker, fedtsyrer, mineraler som magnesium, natrium, calcium, zink, jern, kobber, mangan mm.

Hvis en almindelig arbejderbi-larve fodres med Gele Royal, bliver den til en dronning.

Det er videnskabeligt dokumenteret at Gele Royal har antibiotiske egenskaber og en regenererende effekt på celleskader.


Bigift

Biernes forsvarsvåben er bestik. Bigift produceres i bagkroppen hos arbejderbien og dronningen.

Bigift består af myresyre og flere andre stoffer som fedt, proteiner, kulhydrater, apamin og aminosyrer. Stofferne har hver deres virkning, så derfor udvikler et bistik sig over tid efterhånden som de forskellige stoffer kommer i forbindelse med vores kropsvæsker.

Jeg har fået en del bistik i min biavler karriere. Det gør ondt, svier og efter en lille tid kommer hævelsen. De år hvor jeg får mange bistik, tror jeg, at mit blod må dufte anderledes, for så er myggene ikke så interesseret i mig!

Jeg husker, at min morfar fortalte, at ved lumbago samlede biavleren en håndfuld bier i et glas med låg, rystede glasset, fjernede låget og hold glasset mod lumbago stedet. ”Patienten” blev stukket voldsomt og blev varm på stedet. Om det virkede eller er en skrøne, står hen i det uvisse.