Biavl


Jeg er ud af en bi-familie. I 1987 arvede jeg 6 bistader efter min morfar. Jeg havde ikke interesseret mig for biernes liv, kun biproduktet - honning, især den der kom fra frugttræernes nektar.

I dag driver jeg hobby biavl sammen med min mor. Det er hyggeligt, specielt når der skal slynges honning.

Biavl er fyldt med overraskelser og der er altid et eller andet at tage stilling til, når tavlerne tjekkes. Det kan være en dronningecelle, et tegn på at bifamilien er blevet for stor og ved at dele sig. Gøres der ikke noget, risikerer vi, at den gamle dronning og en sværm bier med fyldte honningmaver forlader stadet. En dronningecelle kan også være tegn på et "stille dronningeskifte", det betyder at dronningens feromoner (duftstof) ikke kan nå rundt i stadet - dronningen kan ikke længere styre bifamilien.

 

Før jeg går til bierne tændes røgpusteren. Jeg har bidragt og handsker på, for jeg kan ikke li' at bierne kribler og krabler på hænder og arme. Bier er fredelige væsner, der kun er interesseret i at samle nektar. Kommer jeg til at klemme en, stikker den i selvforsvar. Hvepse derimod er nærgående og er gerne der, hvor mennesker spiser. Det er nemt at se forskel: Honningbien er gul, brun og behåret, en hveps er gul, sort og glat med en tydelig hvepsetalje.

FAKTA OM BIER

Der er omkring 6 milliarder honningbier i Danmark. Honningbier står for 90% af insektbestøvningen af planter, så uden bier ingen frugt og bær. I en mark med hvidkløver er der 400 - 500 millioner blomster pr. ha. De skal alle besøges af en bi for at sætte frø.

En bifamilie i et stade består i juni og juli måned af 50.000 bier - én dronning, nogle hundrede droner (hanbier) og resten arbejderbier (hunbier, der ikke lægger æg).

Dronningen styrer og holder sammen på bifamilien vha. feromoner. Derudover er hendes eneste opgave at parre sig og lægge æg. I højsæsonen kan hun lægge 3000 æg i døgnet. Dronning parrer sig med 6 - 8 droner, når hun er ca. 1 uge gammel. Hun opbevarer dronernes sæd i et sæd gemme og er efter parringen i stand til at lægge æg i flere år. Dronernes opgave er at æde og parre dronningen, hvorefter de dør. Sidst på sæsonen står droneslaget, dvs. at dronerne smides ud af stadet og ligger døde foran flyvespalten.

Afhængig af alder gør arbejderbierne rent i stadet, fodrer larver, sveder voks og bygger tavler, holder vagt ved flyvespalten, flyver ud efter nektar og pollen. Bier har en flyveradius på 2 km fra stadet. Bierne har et sprog. Når en bi har fundet et sted med mange blomster, kan den gennem dans fortælle andre bier i stadet om afstand og flyveretning til blomsterne. Jo hurtigere dans, jo tættere på og jo større er nektar kilden.

Honningen er biernes vinterforråd. Når jeg tager honning fra sidste gang i august, begynder fodring med sukkervand. Det siges, at en bifamilie kan overvintre temperaturer ned til minus 45 grader!

 

 

 

 

 

 

 

Se dokumentarfilmen QUEEN OF THE SUN

“Hvis bien forsvinder fra Jordens overflade, vil mennesket kun have fire år tilbage at leve i.” Havde Einstein ret?

Omkring en tredjedel af den mad, mennesker spiser, kommer fra planter, der befrugtes med pollen fra insekter. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium står honningbien for omkring 80-90 procent af den befrugtning. Men det moderne landbrug har medført et meget monokulturelt landskab, som så småt er ved at udrydde honningbierne.

 

Honningbiernes tilbagegang

Allerede i 1923 forudsagde Rudolf Steiner, opfinderen af biodynamisk landbrug, at moderne fødevareproduktion ville føre til udryddelsen af honningbien inden for en periode på 80 til 100 år. I ‘Queen of the Sun: What are the Bees Telling Us?' besøger instruktøren Taggart Siegel fremtrædende fødevarer-aktivister (Michael Pollan og Vandana Shiva), videnskabsfolk og excentriske biavlere for at finde forklaringer på biernes tilbagegang. Siegel agiterer for en genoprettelse af balancen mellem mennesket og naturen og for mere respekt for honningbien, der ifølge ham udgør et præcist barometer for Jordens helbredstilstand.